Glemt brugernavn og password

Har du glemt dit brugernavn, kan du se det på din faktura eller den huskemail, der bliver sendt ud, når det er tid til at bestille skolefrugt. Ellers kan i skrive til mail@skolefrugt.com og få det oplyst. Hvis du allerede er oprettet, skal du blot gå ind på én af dine børns profiler, hvorfra det så bliver muligt at tilføje flere børn. Herved får du kun et brugernavn og password. Har du glemt dit password, kan du få et nyt via hjemmesiden - her kan du også ændre dit password.


Huskemail

Hvis du tilmelder dig huskemail, vil du få en mail 1 til 2 gange om året, når det er tid til at bestille skolefrugt igen. Dit brugernavn vil også stå i mailen.

Hvad får man i skolefrugtordningen

Skolefrugtordningen dækker et stykke økologisk frugt om dagen. Perioden fremgår af din kvittering, som du får, når du har betalt for skolefrugten. Frugten er sæsonbetonet og vil, når det er muligt, bestå af forskelligt frugt hver dag. I visse perioder kan der godt være to forskellige æbler eller pærer, men vi bestræber os på, at det ikke bliver ens.

Økologisk frugt

Skolefrugten er økologisk - og varierer med årstiden.

Mulighed for selv at vælge frugt

Da frugten bliver pakket klassevis, er det ikke muligt at vælge, hvilken slags frugt dit barn skal have. Der kommer det samme til de elever der er tilmeldte den samme dag, så der ikke er tvivl om, hvem der skal have hvilken slags frugt.

Automatisk fornyelse af skolefrugtordningen

Skolefrugtordningen bliver kun automatisk fornyet, hvis du selv har tilmeldt dig automatisk betaling ved bestilling. Ellers skal der genbestilles hvert halve eller hele skoleår. Du kan se, om du er tilmeldt automatisk betaling ved at logge ind på din skolefrugtprofil. Det står ud for dit barn navn, på første side efter login - her kan du også framelde den automatiske betaling igen. Hvis du har fået nyt betalingskort i år, vil betalingen ikke gå igennem, og du skal derfor genbestille og tilmelde dit nye betalingskort til automatisk betaling.

Hvis du ønsker at stoppe midt i en periode, skal du sende en mail med dit barns navn, klasse og skole. Der bliver trukket 25 kr. i administrationsgebyr.

Betaling

Betaling foregår gennem hjemmesiden. Når du har oprettet en profil, kommer du til betalingsdelen. Her er det muligt at betale med alle typer dankort. Vi udsender ikke girokort.

Hvad hvis frugten ikke er kommet

Som regel er frugten altid pakket og leveret til skolen. Den står der, hvor vi har aftalt med skolen, at den skal leveres. Nogle skoler deler frugten ud til klasserne, mens eleverne andre steder selv skal gå ned og hente den. Spørg altid på skolen først hvis dit barn ikke kan finde sin frugt. Måske har andre i klassen hentet frugten, eller måske har de glemt at hente posen til klassen den pågældende dag. Hvis dit barn ikke står på posen, kan det skyldes, at der er valgt forkert klasse eller andet. Tjek din profil og se om oplysningerne er korrekte. Ellers kan du altid kontakte Skolefrugt, så vi kan finde årsagen.

Mit barn skal skifte skole

Hvis dit barn skal skifte skole, kan skolefrugten overflyttes til den nye skole, hvis denne er med i skolefrugtordningen. Du kan rette i dit barns oplysninger ved at logge ind på skolefrugt.com. Rettelser foretaget inden onsdag midnat får virkning fra den følgende mandag. Hvis den nye skole ikke er med i skolefrugtordningen, så kontakt skolefrugt.com på mail eller telefon.


Gode råd om kost

De 8 kostråd er undervisningsmateriale til download. Materialet er bygget op som et samspil mellem viden og opgaver, så eleverne får udbygget deres teoretiske viden om sundhed og prøvet denne viden af i praksis på sig selv. Materialet er udviklet af Fødevarestyrelsen.

altomkost.dk informerer om sund mad og ernæring i forskellige sammenhænge. Her er masser af inspiration til skoler, der ønsker at fokusere på ernæring og sundhed. Siden er udviklet af Fødevarestyrelsen.